Hej Danmark, du kære fædreland.
Jeg er en af dine sønner der for lidt over et årti siden blev fanget af noget så nordisk som udelængsel. En trang til at komme ud i den store verden og opleve noget nyt.
Da jeg fra barns ben var lidt bedre til tysk end til engelsk faldt valget (noget uheldigt set i bagklogskabens evigt klare lys) på Tyskland.
Da jeg kom til Tyskland var landet stadig et relativt normalt land og den følte effekt af kulturfremmede faktisk noget mindre end i Danmark.
Det var mens Gerhard Schöder ledte en regering hvor de tyske socialdemokrater SPD arbejdede sammen med det såkaldte miljøparti Die Grünen.
Det var en regering hvor højdepunktet af irritation de forårsagede for folk der boede i Tyskland dybest set var at de indføre pant på dåser og engangs-plastflasker. Noget der gjorde at man ikke som tidligere bare kunne smide dåser og envejs-plastflasker i en genbrugs-container i nabolaget men skulle hele vejen hen til det supermarked man havde købt flasken eller dåsen i for at få panten tilbage.
Pantsystemet fungerer i mellemtiden langt bedre end dengang, men til gengæld har der efter skiftet til den østtyske tidligere FDJ-sekræter (DDRs Ungkommunister) Angela Merkel som Kansler sket en voldsomt negativ udvikling på praktisk alle områder i et omfang der gør at jeg ærligt talt ønsker at jeg enten var blevet i gode gamle Danmark eller var udvandret til USA.
Denne blog er skabt for at give mine landsmænd et indblik i hvordan jeg som national-liberal dansker oplever det galehus der ligger lige syd for Padborg.
Tyskland set med danske øjne 