I den mellemstore by hvor jeg arbejder for en større international teknologi-virksomhed er turen til det lokale indkøbscenter lidt som en tur i Bazar Vest….
Foran indkøbscentret er der flokke af unge illegale migranter hvis antal er forøget voldsomt siden Angela Merkel åbnede grænserne i 2015.
Inde i indkøbscentret er der så knap så mange migranter (hvilket nok er anderledes i Bazar Vest). De der er der hænger igen umotiveret rundt i grupper uden noget videre formål end at bevise dominans eller er blandt de få arbejdende migranter (rengøringsdamen eller den tørklæde-klædte ekspedient der gør at ingen gider købe ind i den lille butik der åbenbart har overgivet sig til #MultiKulti)
Ved den lokale banegård er der flokke af sigøjnere der skændes om et eller andet på deres uforstålige sprog. I S-togene er der de samme sigøjnere der vandrer igennem toget med en lamineret seddel der fortæller et eller andet eventyr om hvordan de er hjemløse og har brug for penge til at hjælpe både en syg mor, en fattig kone derhjemme og masser af børn. En modig kvinde, langt modigere end jeg, spørger sigøjner-tiggeren om han ikke skammer sig over at komme tiggende igennem toget hver eneste dag. Hun opfordrer ham til at finde et arbejde i stedet for at chikanere arbejdende borgere som hende hver dag.
Billede: Nu-tidens fattigdoms-migranter fra EU-landene Bulgarien og Rumænien klæder sig godt nok delvist folkloristisk, men de har hvad deres adfærd i det offentlige rum angår hjerteligt lidt tilfælles med den romantiske forestilling om den musikalske sigøjner fra gamle dage. En tidligere nabo der selv kom fra Rumænien havde heller ikke meget til overs for de såkaldte “romaer”. Det eneste han havde større foragt for var “muslemanen”.
Den frække arrogante sigøjner kalder hende “idiot” – et nummer manden gentager da jeg ignorerer hans bettleri med et let rysten på hovedet mens jeg kigger ud af vinduet.
Det lille borgerligt liberale parti FDP der er søsterparti til Venstre i Danmark lever normalt en stille tilværelse lige omkring spærregrænsen på 5 %.
Ikke længere, ikke siden Thomas Kemmerich fra FDP i delstaten Thüringen blev valgt til ny ministerpræsident i delstaten af et demokratisk flertal i delstats-parlamentet.
Forud var gået et delstatsvalg hvor den indtil da regerende koalition af Die Linke, SPD og Die Grünen havde tabt der hidtidige flertal og det national-konservative AfD var vokset til at være det næststørste parti samtidigt med at FDP for første gang siden 2009 nåede over spærregrænsen i delstaten.
Det skabte naturligvis en situation som tyskerne ikke var vandt til men som vi danskere kender særdeles godt, nemlig at der ikke var flertal for nogen af de hidtidige regeringskonstellationer.
Da man så i det nyvalgte delstats-parlament efter mange måneder endelig skulle til at vælge en ny ministerpræsident til at opstille en ny delstatsregering havde både medier og den politiske elite i Berlin store forventninger om en regering bestående af den hidtidige Rød-Rød-Grønne regering støttet af Merkels CDU. Altså en fortsættelse af kommunisten Bodo Ramelovs regering selv om vælgerne altså aktivt havde sendt denne konstalation til tælling ved både at straffe Die Grünen men i særdeleshed SPD.
CDU i Thüringen havde også tabt massivt ved at tabe næsten 1/3 af deres hidtidige mandater, et faktum der gjorde at troen på den hidtidige Merkel-Tro kurs under Mike Möhrings formandskab var blevet noget vakkelvorn.
Så hvad gør man når man som nominelt borgerligt parti ser at den venstreradikale hidtidige regering har tabt det folkelige mandat?
Man søger selvfølgelig at stable en regering på benene der netop ikke har kommunistpartiet Die Linke inkluderet.
De borgerligt liberale fra FDP, der altså kun lige med det yderste af fingerneglene klarede at redde sig ind i parlamentet på valgdagen, opstiller til en tredje valgrunde en underdog-kandidat til at stille op overfor kandidaterne fra de to største partier, Bodo Ramelow fra Die Linke og den uafhængige borgmester fra Sandhausen Christoph Kindervater der er nomineret af AfD.
Samarbejde imellem CDU og FDP har en lang tradition i Tyskland og da Thomas Kemmerich altså er den eneste kandidat der er nomineret af et af de traditionelle midterpartier vælger det overvejende flertal af CDU medlemmerne at stemme på ham (med en enkelt udeladt stemme som de fleste mener var tidligere nævnte Mike Möhring). Samtidigt vælger FDP en bloc naturligvis deres egen kandidat og til Berlins store overraskelse vælger faktisk også AfD en bloc underdog-kandidaten Kemmerich.
1-0 til den borgerlige lejer altså.
Nærmest øjeblikkeligt går venstrefløjen og de Merkel-tro i politik og medier i totalt selvsving.
Det hele starter med at Susanne Hennig-Wellsow fra Die Linke (datter af en hardcore kommunistisk DDR-officer) kaster de blomster hun var udkåret til at skulle overrække til den valgte ministerpræsident for fødderne af Thomas Kemmerich. Valget var helt tydeligt ikke gået som Die Linke havde planlagt…
.
Billede: DDRs NVA var en hær svoret ind på den kommunistisk doktrin og ført under strenge Preussiske traditioner.
Situationen eskalerer fra det punkt time for time med en lang række af konspirationsteorier om samarbejde imellem FDP, CDU og AfD, skønt alt der var sket var at FDP-kandidaten helt uden at have givet nogen løfter om regeringsdeltagelse eller indflydelse til AfD havde vundet afstemningen imod kommunistiske Bodo Ramelow.
Medier og politikere både i Tyskland og EU (som f.eks. Eurokraten Guy Verhofstadt) giver sig som følge af valget ud i en særdeles svinsk smædekapagne hvor disse førnævnte konspirationsteorier kombineres med den løgnagtige påstand om at AfD er et ny-nazistisk parti. Notits: Som en der har sat sig ind i forskellige politiske ideologier og de aktuelle partiers politik vover jeg her den påstand at AfD så absolut ikke er ny-nazistisk eller fascistisk. De ægte ny-nazister er stadig blot at finde i det heldigvis irrelevante parti NPD)
Meget hurtigt bliver også de såkaldte Anti-Fascister kaldet Antifa aktive. Disse er i Tyskland en accepteret og endda delvist offentligt subventioneret voldelig gruppering der ligesom de autonome i Danmark har en relativt diffus verdensopfattelse hvor man kæmper en brav kamp imod der lige aktuelt af venstrefløjsmedier og venstrefløjs-eliter defineres som “fascister”. Den ene dag er fascisterne politiet, den anden dag er det folk der køre i en SUV og så selvfølgelig folk der ikke er “woke”. Kort sagt er folk som du og jeg formodentlig “fascister” og derfor legitime mål for vold og trusler….
Alt imens den radikale venstrefløj sammen med tyske statsmedier driver hetz imod en demokratisk valgt politiker melder den tyske kansler Angela Merkel sig til orde fra hendes statsbesøg i kaotiske Syd-Afrika med besked om at afstemningens resultat var “utilgiveligt” og at resultatet måtte blive taget tilbage.
Indenfor lidt over 24 timer må den demokratisk valgte Thomas Kemmerich altså efter både trusler fra offentligt finansierede venstre-radikale tæskehold og det man vel bedst kan betegne som et “Führer-Befehl” fra kansleren kaste håndklædet i ringen, knækket af trusler om voldelige overfald og mediernes forsøg på at ødelægge hans eksistens som borger og forretningsmand (Kemmerich er medindhaver af ur-firmaet Uhrenwerk Weimar).
Hvem der troede at det dermed var slut med heksejagten i Merkel-Staten kunne kort tid efter indse at dette ikke var tilfældet.
For nu begyndte udrensningen i Merkels CDU. Først blev den hidtidige ordførerer for temaer omkring de nye forbundslande (altså de delstater der indtil 1990 var del af DDR) Chritian Hirte praktisk talt fyret (eller tvunget til at sige op alt afhængigt efter synsvinkel) af Merkel da han havde formastet sig til at reagere på valget af Thomas Kemmerich i et demokratisk valg med at lykønske ham https://www.n-tv.de/politik/CDU-Ostbeauftragter-Hirte-tritt-zurueck-article21563533.html
Et stort stort – no no i Merkelland.
Idag har vi så set #MiniMerkel Annegret Kramp-Karrenbauer smide håndklædet i ringen og meddele at hun ikke ønsker at stille op som kansler kandidat og vil forlade sin plads som nominel CDU-formand.
Samtidigt har Elmar Brok der mest er kendt som en fanatisk EU-imperialist og helt igennem Merkel-tro Apparatchik meldt sig til orde med opfordring til yderligere udrensning i nærmest stalinistisk stil i CDU med budskaber som:
Afvigere skal bekæmpes med højeste “Rücksichtslosigkeit”!
Vi kan ikke tillade taletid til Werteunion (en gruppering indenfor CDU der ønsker en tilbagevenden til partiets oprindeligt borgerligt konservative udgangspuntk)
Den borgerlige traditionelle fløj af CDU er en Kræftsvulst og skal fjernes!
Man må konstatere at tyskerne og særligt de tyske eliter er Danmark langt underlegent hvad angår demokratisk kultur.
Mens tyske medier i deres mangel på demokrati-forståelse og generelle historie-løshed er fuldstændigt håbløse pånær et par få frie medier (Tichys Einblick, Junge Freiheit med flere) ja så kan den danske provins-avis chefredaktør fra Skive Folkeblad godt se at den er rivruskende gal i Tyskland.
Tyskland har ligesom mange andre europæiske lande en række stats-styrede medier der finansieres ved tvang igennem et såkaldt “Rundfunkbeitrag” per husholdning.
Det betyder i praksis at folk der bor i Tyskland tvinges til at betale 210 Euro om året (ca. 1570 kr) til en række tv og radiokanaler der ofte er endnu mere ræverøde end Danmarks Radio.
Seneste udvikling er at Merkel-Regimet nu ønsker at der skal tvangsinddrives endnu flere penge gennem den samme mekanisme som så skal gå til at øge “mangfoldigheden” i medierne.
Hvilke medier der skal have penge fra puljen skal efter sigende afgøres af et “uafhængigt fag-nævn”.
Som en der kender det tyske medielandskab ganske godt kan jeg sige at et sådant tiltag i sidste ende IKKE vil bidrage til at gøre det tyske medielandskab mere pluralistisk, men derimod ende med at betyde at medier der takket være deres ræverøde regime-tro journalistiske kurs aktuelt styrtbløder læsere vil få kunstigt åndedræt på dødslejet fordi de ses som nyttige for regimet.
At regeringen påstår at ville “sikre den tvingende nødvendige fair konkurrence blandt alle medie-aktørerer” er en lådret løgn.
Der er ingen tvivl om at medier der forholder sig kritisk til f.eks. Merkels indvandringspolitik vil se sig totalt udlukket fra mediestøtte.
Jeg er en af dine sønner der for lidt over et årti siden blev fanget af noget så nordisk som udelængsel. En trang til at komme ud i den store verden og opleve noget nyt.
Da jeg fra barns ben var lidt bedre til tysk end til engelsk faldt valget (noget uheldigt set i bagklogskabens evigt klare lys) på Tyskland.
Da jeg kom til Tyskland var landet stadig et relativt normalt land og den følte effekt af kulturfremmede faktisk noget mindre end i Danmark.
Det var mens Gerhard Schöder ledte en regering hvor de tyske socialdemokrater SPD arbejdede sammen med det såkaldte miljøparti Die Grünen.
Det var en regering hvor højdepunktet af irritation de forårsagede for folk der boede i Tyskland dybest set var at de indføre pant på dåser og engangs-plastflasker. Noget der gjorde at man ikke som tidligere bare kunne smide dåser og envejs-plastflasker i en genbrugs-container i nabolaget men skulle hele vejen hen til det supermarked man havde købt flasken eller dåsen i for at få panten tilbage.
Pantsystemet fungerer i mellemtiden langt bedre end dengang, men til gengæld har der efter skiftet til den østtyske tidligere FDJ-sekræter (DDRs Ungkommunister) Angela Merkel som Kansler sket en voldsomt negativ udvikling på praktisk alle områder i et omfang der gør at jeg ærligt talt ønsker at jeg enten var blevet i gode gamle Danmark eller var udvandret til USA.
Denne blog er skabt for at give mine landsmænd et indblik i hvordan jeg som national-liberal dansker oplever det galehus der ligger lige syd for Padborg.
Tyskland set med danske øjne 