Categories
Uncategorized

En almindelig dag i Merkels Tyskland

I den mellemstore by hvor jeg arbejder for en større international teknologi-virksomhed er turen til det lokale indkøbscenter lidt som en tur i Bazar Vest….

Foran indkøbscentret er der flokke af unge illegale migranter hvis antal er forøget voldsomt siden Angela Merkel åbnede grænserne i 2015.

Inde i indkøbscentret er der så knap så mange migranter (hvilket nok er anderledes i Bazar Vest). De der er der hænger igen umotiveret rundt i grupper uden noget videre formål end at bevise dominans eller er blandt de få arbejdende migranter (rengøringsdamen eller den tørklæde-klædte ekspedient der gør at ingen gider købe ind i den lille butik der åbenbart har overgivet sig til #MultiKulti)

Ved den lokale banegård er der flokke af sigøjnere der skændes om et eller andet på deres uforstålige sprog. I S-togene er der de samme sigøjnere der vandrer igennem toget med en lamineret seddel der fortæller et eller andet eventyr om hvordan de er hjemløse og har brug for penge til at hjælpe både en syg mor, en fattig kone derhjemme og masser af børn. En modig kvinde, langt modigere end jeg, spørger sigøjner-tiggeren om han ikke skammer sig over at komme tiggende igennem toget hver eneste dag. Hun opfordrer ham til at finde et arbejde i stedet for at chikanere arbejdende borgere som hende hver dag.

Billede: Nu-tidens fattigdoms-migranter fra EU-landene Bulgarien og Rumænien klæder sig godt nok delvist folkloristisk, men de har hvad deres adfærd i det offentlige rum angår hjerteligt lidt tilfælles med den romantiske forestilling om den musikalske sigøjner fra gamle dage. En tidligere nabo der selv kom fra Rumænien havde heller ikke meget til overs for de såkaldte “romaer”. Det eneste han havde større foragt for var “muslemanen”.

Den frække arrogante sigøjner kalder hende “idiot” – et nummer manden gentager da jeg ignorerer hans bettleri med et let rysten på hovedet mens jeg kigger ud af vinduet.

Nu har jeg en peber-spray i jakkelommen.

Altid parat!